Genfundet. Genbrugt. Genskabt.
Historie og fællesskab
-
Unikke smykker med historie
Vores smykker "Fra Datidens Tænder Til Nutidens Hænder" er håndlavet af gammelt bestik – hvert smykke er unikt og bærer sin egen historie. Det vores kreative måde at give nyt liv til smukke genstande fra fortiden.
Da bestikket har været brugt før, kan der forekomme mindre tegn på slitage såsom ridser, patina eller små mærker. Vi ser disse detaljer som en del af smykkets charme og autenticitet – de vidner om et levet liv og giver hvert smykke karakter og sjæl.
Ved at vælge et smykke lavet af genanvendt bestik, får du ikke blot et særligt og håndlavet produkt, men du bidrager også til at mindske spild.
-
Smykker af sten fra vores fantastiske natur
Disse smykker er skabt med kærlighed til naturen og håndværket.
Hver sten er nøje udvalgt og samlet på danske strande, hvorefter den har gennemgået en grundig poleringsproces: først 4 ugers tromling med forskellige slibemidler og derefter tromles de i en uge med poleringsmiddel for at fremhæve stenens naturlige skønhed og glød.
Da hver sten er unik og naturformet, vil farver, mønstre og overfladestruktur variere – og kan afvige fra billederne. Det er netop dette, der gør hvert smykke til ét helt særligt stykke natur, du kan bære med dig.
-
Samarbejde med andre kunstnere
I vores webshop finder du ikke kun vores egne håndlavede smykker, men også unikke produkter fra andre dygtige kunstnere og hobbyhåndværkere. Vi tror på værdien af fællesskab og på at løfte hinanden – især som små, passionerede hobbyvirksomheder.
Derfor har vi valgt at give plads til andre kreative sjæle, der – ligesom os – brænder for det personlige, det håndlavede og det bæredygtige. Når du køber et af deres produkter her i webshoppen, støtter du ikke bare én, men flere små selvstændige ildsjæle, der alle lægger hjerte og sjæl i deres arbejde.
Vi er stolte af at stå sammen og skabe et rum, hvor kreativitet og samarbejde går hånd i hånd.
-
Forsendelse med omtanke
En stor del af vores koncept bygger på at give materialer nyt liv. Derfor sender vi dine varer i emballage, der er fremstillet af mindst 85% genbrugsmateriale.
Ved at vælge genbrug reducerer vi mængden af affald, mindsker forbruget af nye ressourcer og bidrager til et mere cirkulært forløb, hvor materialer bruges igen og igen.
Emballagen er nøje udvalgt til at beskytte dine varer under hele rejsen, så du trygt kan glæde dig til at modtage din ordre velvidende, at selve indpakningen også har haft et tidligere liv.
Når du har pakket din ordre ud, kan emballagen nemt sorteres til genanvendelse, så kredsløbet fortsætter.