Om abuniq

Hej - Jeg hedder Anja og står bag abuniq.

Kreativiteten har fulgt mig hele livet – fra barndommens naive tegneglæde og senere drømmen om at blive tatovør, til min passion for at skabe smykker, der rummer både historie og personlighed.

Hos abuniq får strandsten, genbrugsfund og gammelt bestik nyt liv. Jeg elsker at finde skønhed i det oversete – som en ske fra en genbrugsbutik eller en sten fra stranden – og forvandle det til noget meningsfuldt og smukt.

abuniq er min kreative legeplads – men også et fælles galleri, hvor andre kunstnere kan få plads til deres egne kollektioner og fortællinger.

Min rejse begyndte i Albertslund og tog mig til Bornholm, hvor jeg boede fra 1983 til 2006. Naturen på "Øen i Søen" har sat spor i mig – og dem bærer jeg med mig i min tilgang til kunsten.

Men abuniq handler ikke kun om materialer og håndværk. Det handler også om mennesker – og ikke mindst om familien, som er min livskraft og daglige inspiration. Den har givet mig styrke, kærlighed og de værdier, som jeg bygger både mit liv og min virksomhed på.

Jeg er gift med en meget tålmodig mand, der støtter mig fuldt ud, når jeg finder på nye kreative projekter. Sammen har vi 3 fantastiske børn (voksne) og så er jeg den mega stolte mormor til den skønneste dreng 💙

Tak fordi du kigger forbi. Jeg håber, du finder noget, der taler til dig